TIL HUNDETÆNDERNE
På Dyrlægens Gård finder du alt, hvad du skal bruge til din hunds tandpleje. Vores udvalg omfatter tyggeben, tandpasta, tandbørster og andre løsninger, der forebygger tandsten og dårlig ånde. Giv din hund sunde tænder og en frisk mund med vores nøje udvalgte produkter fra anerkendte mærker.


Vigtigheden af daglig tandpleje
Det er ekstremt vigtigt at passe på hundenes tænder - ligesom vi selv børster tænder hver dag, så skal hundene også have børstet tænder hver dag for ikke at udvikle råd, kronisk tandkødsbetændelse, tandbylder eller lignende. Vores erfaring er, at man som ejer først lægger mærke til problemerne i mundhulen, når hunden har dårlig ånde, og så er det allerede for sent, og hunden har brug for en tandrensning i narkose og eventuel tandudtrækninger. Det betyder dog ikke, at det er for sent at starte tandstensforebyggelse op.
Vælg tyggeben, der lever op til kravene
Der er et bredt sortiment på markedet af tyggeben og lignende, men langt fra alle, lever op til dyrlægers krav.
Whimzees-tyggeben – en anbefaling fra os
Vi anbefaler Whimzees-tyggeben, der er de bedste på markedet, fulde af gode næringsstoffer – udelukkende baseret på grøntsager, så de dermed også er allergivenlige. De har en god smag, opløses langsomt, hvilket giver en lang tyggetid og dermed skraber plak af tænderne, en masse fibre og et lavt fedtindhold. Derfor er de både populære hos din hund, og de hjælper den med at holde idealvægten.
Kombinér tyggeben med enzymtandpasta
Det kan være en fordel at fordele Virbacs enzymtandpasta i ”revnerne” på tyggebenene fra Whimzees, så man kombinerer enzymnedbrydelse af plak med mekanisk fjernelse af plak for et bedre alternativ til tandbørstning.
Vores erfaring med Whimzees
Vi bruger selv Whimzees pindsvin str. XL til vores labrador – det er vores erfaring, at det giver den længste tyggetid. Heldigvis kommer tyggebenene i mange varianter, så du kan finde den helt rigtige størrelse og facon til netop din hund.
Husk på kalorieregnskabet
HUSK at tyggeben/godbidder max må udgøre 10% af hundens daglige energiindtag, og at det er et ”kalorieregnskab” – dvs. giver du godbidder i det daglige, så skal der også trækkes lidt fra i hundens primære kost.