Fri fragt over 495 kr.

Levering 1-5 hverdage

Fysisk dyreklinik

Sender i genbrugsemballage

Dyrlægens Gård tilbyder hundetræning af alle racer. Vi træner på egne græsarealer på gården. Dyrlægens Gård har 25.000 kvadratmeter til rådighed på Toftekrogen 19, 5600 Faaborg - Øster Hæsinge.

 

 

Hvorfor er det vigtigt at træne sin hund?

Der er mange grunde til at træne sin hund, men den allervigtigste er, at en træt og velstimuleret hund er en rolig og glad hund. Mange adfærdsbetingede problemer skyldes kedsomhed, som kan medføre et højt energiniveau eller utilsigtet adfærd hos hunden, da den ikke stimuleres nok. Træning stimulerer hunden og får den til at bruge sin hjerne, når den lærer nye tricks eller kommandoer, og dette skal gøres gennem positiv motivation og leg.

 

 

Schweiss (sportræning):

Når vi mødes til schweiss træning, da skal du og din hund sætte 3-4 timer af. Vi starter med at mødes kl. 08.30, hvor I vil få udleveret schweiss (blod) og løb (ben fra fx. rådyr). Derefter går de tobenede sammen ud i par (holdene består af 2 hunde og x antal ejere) og lægger sporet i et område, som I får anvist. Når sporet er lagt, mødes vi ved udgangspunktet, og tager hundene ud af bilerne og går en god tur med dem ude i skoven i snor. Efter gåturen vil der være morgenbrød og kaffe/te til de tobenede. Efter endt hygge, da vil hvert par/hold gå ud og udrede sporene sammen efter tur med deres hund. Når dette er gjort, da mødes vi igen ved udgangspunktet, hvor alle fortæller om, hvordan jeres hund udredede sporet. Dette vil selvfølgelig være forummet, hvor tips og tricks gives videre, såfremt man har problemer, eller hvis man ikke lige ved, hvordan sporet skal gøres sværere. Efter endt evaluering siges der tak for i dag og på gensyn.

 

Der trænes i Pipstornskov, og der vil blive lagt tilmeldingslink ud på facebook gruppen "Schweiss i Pipstorn Skov ved Faaborg". Find gruppen og tilmeld jer, og så vil I kunne se nyeste opdateringer om hvornår vi træner, og mange andre informationer og input og schweisstræning.

Pt er træningen sat på pause, men Jonas vil lægge datoer op i facebookgruppen, når der startes op igen.

 

Datoer for schweisstræningerne findes der hvor man tilmelder sig - i bunden af informationerne.

 

KØB HER

 

 

 

Eneundervisning:

Eneundervisning med hund giver en unik mulighed for individuel tilpasning, til både hund og ejer der hermed kan lære i sit eget tempo. Dette tillader dybere forståelse og bedre kommunikation mellem hund og ejer. Eneundervisning her på Dyrlægens Gård giver også mulighed for at fokusere specifikt på hundens behov og udfordringer, uden distraktioner fra andre hunde. Det giver et trygt og tillidsfuldt miljø for hunden at lære i, og dette giver ejeren muligheden til at få personlig vejledning og støtte. Samtidig styrker det båndet mellem hund og ejer, da de samarbejder tæt mod fælles mål. Endeligt giver eneundervisningen en mere effektiv udnyttelse af tiden, for hvor vi kan løse specifikke adfærdsproblemer eller træningsspørgsmål.

I skal være hjertelig velkommen til at ringe og få en snak med Jonas, om jeres udfordringer, og så kan der aftales nærmere med hensyn til en tid til eneundervisning her på Dyrlægens Gård.

 

Telefonnr.: +45-3029 2262

E-mail: kontakt@dgpost.dk

 

Tilmelding sker, når du har betalt for kurset i webshoppen. Jeg sender dig en mail med yderligere spørgsmål til din hund, og når jeg har modtaget en mail med svar på disse spørgsmål fra dig, er tilmeldingen fuldført. Såfremt der ikke måtte være nok tilmeldinger til et hold, aflyses holdet, og du får dine penge retur.  

 

 

OBS!

Hunden skal være vaccineret mod følgende sygdomme for at kunne deltage i aktiviteter som Dyrlægens Gård afholder:

  1. Hundesyge
  2. Parvovirus diarré
  3. Smitsom leverbetændelse
  4. Leptospirose
  5. Kennelhoste (parainfluenza) + eventuel vaccination mod Bordetella Bronchiseptica

 

Samlingen af mange hunde på ét sted giver et øget smittepres. Da hundene har mulighed for direkte kontakt og indirekte kontakt (snuser til hinandens ejere, legetøj, afføring osv.) kan det medføre en væsentlig smitterisiko, hvis ikke hundene er tilstrækkeligt vaccinerede.

Derudover skal hunden have den lovpligtige ansvarsforsikring.

 

 

Parkering

Der er gode parkeringsmuligheder på gårdspladsen.